Menu

Velkommen til Brylle Boldklub

image
23. juli 2026 kl. 01:00

I Brylle Boldklub lægger vi vægt på, at alle skal føle sig velkomne. Vi arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for vores spillere gennem et stærkt fællesskab, engagerede frivillige og et godt samarbejde med vores naboklubber.

Klubben har også tennis og en aktiv petanqueafdeling.

Brylle Fritidscenter danner rammen om vores aktiviteter med boldbaner, hal, klublokaler, kiosk, multibane samt tennis- og petanqueanlæg.

Vi lægger stor vægt på fællesskabet. Gennem hele sæsonen afholder de enkelte hold forskellige sociale arrangementer, og sammen med Brylle Gymnastikforening arrangerer vi hvert år i uge 24 Byfest, hvor hele Brylle samles til fire aktive, hyggelige og festlige dage.

Vi er glade for alle, der hjælper og er med til at gøre en forskel – lige fra den gode holdkammerat, forældre og medspillere, der hjælper med samkørsel til træning og kampe eller giver en hånd med ved årets arrangementer, til trænere, hjælpetrænere og de mange frivillige, der før, under og efter Byfesten er med til at få det hele til at lykkes.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet, skal du ikke holde dig tilbage. Du finder kontaktoplysninger under de enkelte hold eller under OM KLUBBEN / Bestyrelsen.

Luk